BlomaneDei falma så fort blomane i frostnatta. Snøen dekte det som ein gong var liv, og døden sigra. Men no er dei der att. Som sol og himmel skin dei i gult og blått. Så sigra ikkje døden likevel. Så var det ikkje død snøen dekte, men ei anna form for liv. Johan Sorknes (til innhold) |